Skrevet af Ander Birkemose
Forord:
Som religiøs i Imperiet tilbeder man en række guder. Det er selvfølgelig sejt
hvis man kan alle men det er langt fra nødvendigt. Som borger af Hochland
skal man kende til, Sigmar, Ulric, Taal og Morr. Hvis man har styr på disse er
man godt sikret. Det vigtige at forstå omkring kejserlig religion er, at vi i
Hochland både tilbeder Sigmar og Ulric som krigsguder, og at vi ofte søger
svar fra vores præster når vi møder noget ukendt. Især imod kaos, udøde og
overfor magi er præsterne vores ledetråde. Ligesom i vores verden er ens
holdning til religion og præster også påvirket af hvor man kommer fra og hvor
god en uddannelse han har fået. De rige aristokrater i Imperiet er ikke lige så
bundet af præsternes vilje som den fattige bonde er.
Sigmar, Imperiets beskytter.
Sigmar er Imperiets beskyttergud. Han er en krigsgud og
repræsenter orden og stabilitet. Soldater der tilbeder Sigmar fanatisk
går derfor meget op i rank, march og stil da det skaber orden, og
fungere som en modvægt til kaos. Han er primært tilbedt i Imperiet,
men tilbedes også til en hvis grad i Grænserigerne af kejserlige
kolonister. Han er også et symbol på sammenhold og frihed da han
befriede og samlede Imperiet fra og imod grønhuderne.
Tilbedelse:
I de sydlige provinser (Her: Averland, Ostermark og Wissenland) bliver Sigmar tilbedt som en blandt mange guder. Han er klart den mest tilbedte da han er Sigmars beskytter og er i
provinserne udover Averland, den eneste gud soldater beder til når
de skal i krig, men han er ikke overherre over de andre.
I Reikland og Stirland er tilbedelsen af Sigmar meget mere
stærk. Der er nogle i disse områder som mener at Sigmar,
udover nogle få udvalgte guder, er den eneste som er værd og
tilbede og disse beder til ham i næsten alle tilfælde. Disse
personer er dog langt fra flertallet men det er ganske
kontroversielt i Imperiet, kun at tilbede én gud.
Symboler:
Sigmars symboler er hans hammer Ghal-Maraz som han fik af dværgene da
han reddede deres højkonge i Reikwald skoven. Denne hammer har ligesiden
været kejserens hellige våben. Den tvehalede komet, som viste sig på himlen
den dag Sigmar blev født er også et symbol på Sigmar. Ligeså er kraniet som
er et generelt symbol på Imperiet. Efter a Magnus blev kejser er hans
våbenskjold, griffen, også udviklet sig til at være et symbol på Sigmar.
Taal, Fader natur
Taal er gud for naturen, primært dets bæster og vejr. Det lyder lidt tyndt, men
ærlig talt har Taal overtaget mange andres guders domæner såsom Rhya,
gudinde for frugtbarhed, Karnos, gud for jagt, og Karog, gud for floder. I det
moderne Imperium er det svært at vide hvor Taal starter og hvor han slutter. Er
man f.eks. fisker, kan man godt tilbede Karog som en selvstændig gud, men
overlade de andre aspekter til Taal. Det
samme gælder hvis man af jæger overfor
Karog osv.
Er man i tvivl om hvilken ”moder-natur”
gud man skal bede til, beder man til Taal.
Tilbedelse:
Taal er tilbedt i hele verdenen dog under
forskellige navne. Taal er især tilbedt af
landmænd, jægere, skovhuggere og alle
som er afhængige af naturen i de
kejserlige provinser. Han er især tilbedt i
Hochland og Talabechland hvor det ikke
er mærkeligt, at selv borgere beder en
bøn til ham i ny og næ. Dette er pga. af
provinsernes historie men også pga. af de
store skove som især Hochland er dækket
af.
Symboler:
Taals symboler er en hjorts kranie eller
et menneskehoved med gevir. Et andet
symbol er en stenøkse som symbolisere
Taals magt over vejret og naturen.
Forhold:
Taal er gift med Rhya. Han er broder til Ulric og fader til
Manann.
Ulric, vinterens herre
Ulric er en krigsgud tilbedt i Imperiet, Kislev og Norsca. Han er
anerkendt i hele Den Gamle Verden men ikke tilbedt andre steder.
Urlic er gud for krig, vinter og ulve. Da Sigmar var en mand tilbedte
han Ulric og bliver af Ulric-kirken kaldt en helgen. Ulric har sit
hovedsæde i Middenheim, ulvens by, hvor overhovedet af Ulric -kirken
Ar-ulricen bor. Ulric-kirken har en rivalisering med Sigmar-kirken
hvilket var en af grundene til den Store Borgerkrig. Ulric er stærkt
imod skydevåben og mener, at hans
tilbedere skal kunne forsvare sig selv.
Hvor Sigmar mere symbolisere den
militære enhed, symbolisere Ulric mere
den individuelle soldat.
Tilbedelse:
Ulric er officielt tilbedt i alle kejserlige
provinser, men langt mere i de nordlige
end de sydlige. Man kommer aldrig til at
høre en averlænding eller en ostermarker
sige: ”Hil Ulric”.
I Ostland, Talabecland og Hochland, er
det mere normalt at tilbede både Sigmar
og Ulric som soldat. Sigmar hjælper dig
med at blive den del af den større enhed;
nemlig hæren, hvor Ulric giver dig
personlig hæder og ære. Især blandt
adlen er Ulric set som den rigtige gud at
følge i krig.
Nogle steder i Middenland (i syd)
tilbedes både Ulric og Sigmar også, men
nær Middenheim kan Sigmar ikke
komme på tale. Her og i Nordland er Ulric den eneste krigsgud der er værd at
tilbede.
Symboler:
Ulrics symbol er ulven. Mange tror at denne ulv er hvid, men det behøver den
ikke at være. Personligt foreslår jeg, at man farver ulven efter ens provins
farver.
Forhold:
Ulric er Taals lillebror.
Manann, havets hersker.
Manann er tilbedt i hele den gamle verden af folk som bor ude til havet.
De mest almindelige tilbedere af Manann er sømænd eller havnebyer som er
afhængige af havet. Det er normalt at alle beder til Manann når de skal ud og
sejle.
Tilbedelse:
Manann er tilbedt i hele Imperiet, men da størstedelen af Imperiet er landmasse
og kun tre provinser går til havet er der derfor ikke særlig stor grund til at bede
til ham hvis du f.eks. er fra Hochland eller Averland. Karog er gud er floder så
selv der gælder Manann ikke. Han er primært tilbedt i Nordland og Westerland
og en smule i det nordlige Ostland.
Symboler:
Mannans symboler er hans krone som konge af havet. Hans krone er af sort
metal med 5 lange takker. Hans våben er treforken som også bruges som
symbol og albatrossen som symbolisere havets dyr.
Forhold:
Manann er søn af Taal og Rhya. Hans rival er Stromfels, gud for pirater og
skibsvrag.
Morr, de dødes vogter
Morr er gud for døden og vogter over de døde i underverdenen. Han er
også gud for drømme. Hans præster bekæmper udøde og hjælper døende
borgere med at nå til Morrs rige. Morr er en gud tilbedt i hele den
gamle verden. Morr er ikke nogen ond gud, men faktisk en meget god
gud idet han aktivt forsøger på at bekæmpe dem som vil ødelægge de
dødes søvn.
Tilbedelse:
Morr er tilbedt i hele Den Gamle Verden, især i Bretonnia, Tilea,
Estalia og Imperiet. Det er uklart om han er tilbedt i samme omfang i
Kislev. I Norsca og af nogle i Nordland er han ikke tilbedt, da disse i
stedet tror, at man kan komme i Ulrics haller hvis man dør i krig. Her
er Morrs rige et negativt resultat af at dø med halm i håret. I Hochland
tilbeder man Morr, men sjældent åbent eller med smil på læben, da
Morr tilbedelse ofte betyder at der er en der er død eller der er udøde
zombier på vej imod en. I Stirland beder soldater ofte til Morr, da
Øststirland (Sylvanien) er fyldt med udøde og vampyrer.
Når en person dør skal man ligge en mønt på begge hans ører. Så er
tolden til færgemanden betalt og den døde kan finde hvile i underverdenen.
Symboler:
Morrs symboler er ravnen som repræsenter ham selv. Leen som repræsenter
sjælehøsten. Timeglasset som symbolisere tid.
Den Sorte Rose som kommer fra hans ridderorden. og en Sten portal som er indgangen til underverdenen.
Forhold:
Morr er gift med Verena som sammen har Shallya og Myrmidia som børn. Han
er bror til Khaine, gud for nekromanti, som også er hans rival (og en ulovlig
gud).
Verena, den retfærdige
Verena er gud for videnskab, læring, retfærdighed og sandhed.
Verenas præster er mænd og kvinder som kæmper for retfærdighed og
de bruges oftest som dommere i retssager. Det er ikke unormalt at
Verena præster kommet i problemer fordi de har afbrudt en retssag
imellem en adelig og en borger.
Tilbedelse:
Verena er tilbedt i hele Den Gamle Verden undtaget Kislev. I
Imperiet er Verena især tilbedt i Altdorf og Nuln hvor imperiets store
akademier ligger. Verena er også magikernes favoritgud pga. af
hendes forhold til læring. Det er normalt at man tilbyder hende en
bøn inden man skal til en retssag. Soldater vil oftest bede til Verena
hvis de er bleven beskyldt for desertering og skal for en
krigsdomstol.
Symboler:
Verenas symboler er uglen, som repræsenter videnskab og læring. En
vægt som repræsenter sandheden. Og et nedadvendt sværd som
symboliser retfærdigheden.
Forhold:
Verena er gift med Morr og de har sammen Shallya og Myrmidia
som børn.
Myrmidia, strategen
Myrmidia er gudinde for krig og strategi, og ære i krig. Ifølge
Myrmidia skal man aldrig stille spørgsmålstegn ved sine ordre,
men man skal også beskytte de svage og behandle sine fanger med
ære og respekt. Hun går meget op i soldater professionalisme. Hun levede på
jorden omkring år 1000ik, og samlede hele Tilea og Estalia, men døde inden
hun blev kronet kejserinde heraf.
Tilbedelse:
Myrmidia er ikke specielt tilbedt i Imperiet.
Hun er på mange måder den officielle krigsgud i Bretonnia, men kun blandt bønderne som ikke må
tilbede Fruen i Søen. Myrmidias tilbedere findes i Estalia og Tilea hvor
hun er den eneste krigsgud. I Imperiet er hun primært tilbedt i
Averland af både over- og underklassen. Dette skyldes at Averland har
mange lejesoldater i deres hær og deres tilbedelse af Myrmidia har
smittet af på de averlandske soldater. I Reikland bliver hun også tilbedt
som gudinde for strategi af overklassen, men ikke af de almindelige
soldater.
I resten af Imperiet er hun set lidt som en udenlandsk gud som de svage
tileanere tilbeder. Ikke fordi hun ikke står for nogle gode ting, da
strategi er vigtigt i krig, men mange sigmarriter mener, at Sigmar
allerede udfylder denne position. Er man fra Hochland synes man nok
at Myrmidia er en fremmed og lidt mærkelig gud.
Symboler:
Myrmidia bliver symboliseret som en ørn. Blandt hendes symboler er
solen og spyddet bag skjoldet. Disse tre symboler stammer alle fra
Tileas klima eller gamle krigstraditioner.
Forhold:
Myrmidia er datter af Morr og Verena og søster til Shallya.
Shallya, Nådens frue
Shallya er gudinde for helbredelse og nåde. Hendes præster er pacifister
og forsøger på at hjælpe alle i nød. Hvis Shallya præster ledsager en hær
er det som en slags røde kors som hjælper de sårede soldater på begge
sider. De er ofte også jordemødre og hjælper gravide kvinder med at
føde. Er han taget til fange af fjenden vil en soldat oftest bede til Shallya
om nåde. En Soldat kan også inden et slag de ved de kommer til at tabe,
bede til Shallya om en smerteløs død.
Tilbedelse:
Er naturligvis tilbedt i hele den Gamle Verden, men er i Bretonnia
bleven afløst en smule af Fruen i Søen blandt adlen. Soldater fra
Middenland og Nordland vil heller ikke bede til Shallya om en hurtig
eller nem død da det ville stride imod Ulrics idealer om krig. Hun er
også ofte tilbedt af læger og andre healere.
Symboler:
Shallyas symboler er Den hvide due for fred. Og et hjerte der drypper
blod.
Forhold:
Shallya er datter af Morr og Verena og søster til Myrmidia. Den
eneste gud som Shallya aktivt bekæmper er kaos guden Nurgle.
Ranald, Den heldige gud
Ranald er gud for held og uofficielt også tyveri. Han er oftest tilbedt af
spillefugle og kriminelle. Hans præster er ikke specielt fremtræden og
holder sig ofte i mørket hvilket har ledt til, at mange er meget
mistroiske overfor Ranald. Legenden siger at Ranald blev en gud ved at
snyde Shallya til at gøre ham til en. Ranald er derfor uvenner med
Shallya-kirken pga. af forræderiet, og Verena pga. af Ranalds
forkærlighed til kriminelle.
Tilbedelse:
Som nævnt er Ranald primært tilbedt af spillefugle og kriminelle. Man
burde forestille sig, at Ranald tilbedelse burde være ulovligt, men der er
mange som beder til Ranald om held. Held til at slå en god handel af på
markedet, held til at fjenden går i sin fælde og lignende. Det er derfor
ikke unormalt at soldater beder til Ranald når de ikke tror generalens
plan vil virke. Har man en kriminel baggrund vil man også tilbede
Ranald mere intensivt.
Symboler:
Ranalds symboler er krydsede fingre for løgne, og symbolet X for det
ukendte, en terning for spil, og andre symboler for held.